AT05 – Kroppen i Berlin

Problemformulering
I Danmark er sundhed et meget diskuteret emne. Vi er blevet mere fokuseret på hvordan vores krop fungerer, og hvordan den ser ud. Indenfor sundhed er specielt rygning og motion meget omdiskuteret. Men hvordan er berlinernes syn på rygning og motion, i forhold til os danskere, og er berlinerne bevidste omkring deres valg og holdninger i forhold til deres egen sundhed og krop?

Problemstillinger
1. Hvad gør rygning ved kroppen?
2. Hvad gør motion ved kroppen?
3. Hvad er sundhed?
4. Hvordan er berlinernes syn på motion, rygning og sundhed?
5. Er de bevidste omkring deres valg og holdninger i forhold til deres egen sundhed?

Metode
I faget biologi skriver vi ud fra den naturvidenskabelige fakultet. Vi bruger den induktive metode til at bestemme noget generelt ud fra nogle enkelte tilfælde. Med enkelte tilfælde mener vi de interviews vi laver med berlinerne. Ud fra dem vil vi prøve at slutte noget generelt omkring deres holdning og syn til sundhed, rygning og motion. Spørgeskemaerne er både kvalitative og kvantitative, da vi både har ja/nej spørgsmål og holdningsspørgsmål.
I idræt skriver vi ud fra den samfundsfaglige metode, hvor vi har en forventning af svarerne på vores interviews. Disse forventninger har vi ud fra noget statistisk materiale omkring tyskernes rygning, motion og sundhed. Vi bruger dermed den deduktive metode, hvor vi ud fra noget generelt prøver at beskrive, hvordan udfaldet af vores interviews vil være.

Delkonklusion
Ad1
Rygning påvirker vores nervesystem, specielt omkring hjernestammen, som kaldes VTA. Det er forbundet med det limbiske system, hvor vores følelsescenter er placeret. Nikotinen, i røgen, går ind i kroppen og efterligner stoffet acetylkolin, som kroppen bruger til kommunikation mellem hjernestammen og det limbiske system. Det får det limbiske system til at udskille dopamin, og følelsen af velvære og afslappethed kommer frem, og det er det, som man bliver afhængig af. Men rygning er meget skadeligt for kroppen. Omkring 4000 kemiske stoffer optages i kroppen ved rygning og mindst 40 af dem er kræftfremkaldende. Stofferne optages i kroppen gennem blodet og bliver dermed transporteret rundt i hele kroppen, hvor de kan gøre skade i både organer og væv. Kulilten optages hurtigere i blodet, og den binder sig 210 gange bedre til de røde blodlegemer, end ilt. Derfor skal der mere blod til for at transportere nok ilt rundt, og dermed bliver blodet tykkere på grund af kroppen producere flere og større blodplader. Chancen for at få blodpropper i hjertet og hjernen bliver derfor cirka tre til fem gange så stor som en ikke-ryger. Det dårlige blodkredsløb kan i værste fald også resultere i koldbrand i benene, og åreforkalkningen fordobles. Halvdelen af rygerne dør af deres rygning og 33% af alle kræftdødsfald og hjerte-kar-sygdomme skyldes rygning. Det er livsfarligt at ryge!

Ad2
Motion er en grundlæggende del til menneskets fysiske og psykiske velvære. Motion gør, at menneskets krop bliver stærkere, holder længere, og man får det psykisk bedre.
Menneskets krop er skabt til bevægelse, og har været det siden menneskets begyndelse for ca. 30.000 år siden. Dengang levede vi som jægere og samlere, og var afhængige af kroppen som værktøj. I dag har mennesket ikke behov for at bruge kroppen på samme måde. Vi har supermarkeder, biler og mere stilsiddende arbejde, og derfor er motion blevet et valg, som mennesket selv træffer, om de vil dyrke.
Vores bevægelse sker igennem vores muskler, som består af muskelceller, der har brug for brændstof og ilt, og samtidig transportere blodomløbet glukose og ilt ud til kroppens celler. Ved at dyrke regelmæssig motion bliver mange af disse funktionen forbedret, blandt andet bliver hjertet styrket, der bliver optaget mere ilt i blodet, og man får flere kapillærer, og dermed kan der optages mere ilt i mitokondrierne. Dermed kan muskelcellerne få mere energi fra respirationen, som sker i mitokondrierne.
Når man dyrker motion bliver risikoen for diabetes nedsat, kolesteroltallet og ens blodtryk nedsættes. Chancen for at få forhøjet blodtryk er større, hvis du har diabetes eller forhøjet kolesteroltal. Et højt blodtryk kan skabe apopleksi. Derudover kan blodpropper også forekomme i resten af kroppen.

Ad3
Sundhed er generelt et vidt begreb. Det kan være både en psykisk og fysisk tilstand. At være sund indbegreber at ens vitale dele, er i god tilstand, og at man selv er i psykisk god tilstand. At være stresset betyder derfor ikke, at man er sund, og sundhed, bliver til tider også defineret som det nødvendige sammenligningsgrundlag for hvad sygdom er. WHO definerer sundhed som, at være fri fra sygdom, og være i sit bedste psykiske, fysiske og socialt velbefindende. På den måde kan man skelne imellem, et usundt liv og et liv præget af sygdom. Ens sundhed er afhængigt af ens omgivelser, madvaner og så videre. Der kan for eksempel i forbindelse med sundhed nævnes ”et sundt arbejdsmiljø”, ”sunde madvaner”, ”sund fornuft”, og ”en sund indstilling”. Disse begreber er ikke sundhed men, fremmer sundhed. At leve sundt, fører derfor til at man indlever selve begrebet sundhed, som kan holde en væk fra sygdomme. Selvom sundhed er et vidt begreb, defineres det oftest som at være i en god fysisk position, og i en god sindstilstand.

Ad4
Berlinerne har forholdsvis samme holdning til motion, sundhed og rygning som danskere. Dette er blandt andet fordi, at Danmark og Tyskland ligner hinanden ret meget på både politisk og socialt plan. Med henblik på motion, er berlinere ganske engagerede, og vi har ved undersøgelse fundet frem til at mange berlinere dyrker regelmæssig motion f.eks. med sport eller i fitnesscenter. Sundhed er for berlinere generelt et vidt begreb, ligesom det er for danskere. At holde sig sund, betyder for dem regelmæssig motion, eller en sund diæt. Mange har høje ønsker om et sund liv, men har, ligesom mange andre i den vestlige verden, svært ved at tage initiativ, samt holde sig fra en usund kost. For berlinere spiller rygning forholdsvis ikke en speciel stor rolle, hvilket vi også kender fra Danmark. Det kan blandt andet være fordi at Danmark og Tyskland har samme rygepolitik, hvilket giver de samme restriktioner som blandt andet findes i Danmark.

Ad5
Berlinerne er ganske bevidste om deres valg. De ved ligesom mange danskere, at deres valg har både negative og positive konsekvenser for deres sundhed, og mange er klar over at sund mad og motion er vejen til et godt liv. Men at fuldføre vejen til det gode liv kræver en masse beslutsomhed og vilje. Her er mange gode til at springe over, hvor gærdet er lavest. Selvfølgelig skal der være plads til sjov engang imellem. Fx i form af fastfood, og derfor gælder det om at finde den gyldne levevej mellem den sunde og usunde levestil.

Konklusion
Danskerne ryger og drikker mere end berlinerne. Men ud fra vores interviews røg 7 ud af de 22 adspurgte(31,8%). Det er 7 % mere end hvad statistikken fortæller, men vores undersøgelse er også kun på 22 personer og udsvinget er dermed stort.
Generelt er berlinernes syn meget identisk med danskernes syn på motion, rygning og sundhed. De er også bevidste omkring deres valg og ved hvad konsekvenserne af deres valg har af betydning for deres sundhed, og dermed også for deres liv.


Kilder
http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/sundhed
http://da.wikipedia.org/wiki/Sundhed
http://www.nomedica.dk/motion.htm
http://www.sundtmenneske.dk/hvad_gr_motion_for_dig1.6
http://www.xhale.dk/index.asp?id=21
http://www.rygestopforalvor.dk/HvadGoerRygning.aspx
http://www.leksikon.org/art.php?n=2944&t=257
http://www.leksikon.org/art.php?n=3072&t=257

Johanne, Line K, Timothy og Thomas

At gruppe 1's Besvarelse (Astrid, Esben, Christian og Camilla)

Problemformulering:

Vi vil redegøre for doping og dens virkning på kroppen. Derefter vil vi undersøge doping i DDR, for at se om staten var medvirkende til at påvirke atleterne til at tage doping, eller om de gjorde det af egen fri vilje. Derudover vil vi analysere berlinernes holdning til doping i dag, og om staten har ændret synspunkt. Vi vil vurdere om doping var meget udbredt blandt atleterne i DDR i forhold til resten af verden og om staten havde stor indflydelse. Til sidst vil vi diskutere om staten har gjort nok for at stoppe doping, siden dopingreglerne blev indført i 1963

Indledning:

I dette AT 5 vil vi se nærmere på kroppen i Berlin. Vi vil fokusere på doping i DDR i forhold til doping i Berlin i dag. Doping er specielt udbredt blandt idrætsudøvere for at forbedre deres præstationer. Doping har eksisteret ligeså længe der har været konkurrencer i idræt, men blev et udbredt fænomen i det 20. århundrede. Under OL i Berlin i 1936 var doping tilladt, og det blev først taget op som et væsentligt problem i 1959. To år senere nedsatte Den Internationale Olympiske Komité (IOC) en kommission til at se på problemet. I midten af 1960’erne blev den første antidopinglov vedtaget, og der blev udarbejdet en liste over de forbudte dopingstoffer. Denne liste er blevet udvidet siden og synet på stofferne er blevet strammet betydeligtI det tidligere Østtyskland (DDR) blev sport gjort til noget politisk. Staten brugte enorme summer på idrætten for at give østtyskerne nogle nationale idoler at se op til og for at gøre landet og dets styreform kendt over hele verden. Talentspejdere fandt de største talenter i en meget tidlig alder og anbragte dem i specielle idrætsskoler, hvor de blev trænet med de mest avancerede træningsmetoder og – teknikker.På grund af denne satsning blev DDR den mest vindende sportsnation i forhold til indbyggertallet. Allerede i 1936 gik der rygter om at tyske atleter fik testosteron under deres forberedelse til OL i Berlin. Vi vil se nærmere på om de østtyske atleter blev presset til doping, for at DDR kunne blive en anerkendt sportsnation. Ved en voxpop vil vi spørge berlinerne om deres holdning til doping i dag, og igennem litteratur vil vi vurdere om Tyskland har ændret holdning med hensyn til doping.

Doping og dens virkning på kroppen.

Drømmen om at blive nummer 1 har altid eksisteret og sportsfolk vil gå ud i ekstremerne for at vinde. Under kategorien doping findes mange forskellige stoffer, der alle fremmer ens præstationsevner. Vi vil tage udgangspunkt i anabole steroider, da det var det stof der typisk blev brugt under DDR’s styre, for at give østtyskerne idoler at se op til og gøre landet og dets styreform kendt over hele verden. Anabole steroider er alle stoffer som er kemiske efterligninger af testosteron. Testosteron er det mandlige kønshormon, der bevirker at mænd har en større kropsbygning, kropsstørrelse og muskelstyrke end kvinder. Indtagelse af anabole steroider påvirker kroppen så at man får en hurtigere opbygning af muskler. Derudover påvirker anabole steroider også vævsopbygningen således at man hurtigere genopbygger det væv som man nedbryder ved træning, og derved kan man træne hårdere.

De anabole steroider virker på den måde at de passerer cellemembranen og bindes til en receptor. Receptoren og hormonet transporteres ind i cellekernen, hvor det påvirker DNA’et. Herved forøges hastigheden af proteinsyntesen og muskelproteinet produceres hurtigere.

Bivirkninger

Den værste bivirkning, der kan føre til dødsfald ved indtagelse af anabole steroider er øget åreforkalkning. Det skyldes at fedt i store mængder bliver transporteret rundt i kroppen, og det medfører at mange dør af hjertekarsygdomme i en ung alder. En anden bivirkning er ændret psyke hos misbrugerne, som kan få en meget aggressiv adfærd. Testosteron og anabole steroider har en muskelopbyggende effekt og påvirker at kvinder får mandlige træk. De kan få en dybere stemme, skægvækst og forstørret klitoris. Hos mænd kan et overdrevet misbrug føre til udvikling af bryster.

Hvor udbredt var doping i DDR? Tog atleterne selv initiativ til doping, eller blev de presset af staten? Hvordan er statens holdning til doping i dag?

Doping var meget udbredt i Østtyskland. Størstedelen af de tyske professionelle sportsudøvere tog anabole medikamenter, der blev udviklet og fremstillet i Østtyskland.

Mange uprofessionelle sportsfolk tog også doping, og dette var muligt, fordi DDR ikke førte nogen som helst form for dopingkontrol. Faktisk havde staten sine egne store dopingprojekter.

Ved 1976 OL’et i Montreal vandt DDR bemærkelsesværdig mange medaljer, selvom DDR ikke var kendt for at være en specielt vindende stat. Senere viste det sig også at DDR førte store organiserede dopingprogrammer. Dette gjorde de for at få DDR til at fremstå som en stærk stat, der gjorde meget for sporten.

DDR lavede i 1964 forsøg, med forskellige anabole medikamenter, i den statslige sportsklub Dynamo. Forsøgene var meget vellykkede, og doping bredte sig hurtigt til hele DDR.

Nogle af atleterne vidste ikke engang selv at de blev dopet.

I dag har den tyske stat ændret sin holdning til doping markant. I dag er det fuldstændig ulovligt at sælge eller bruge doping på nogen som helst måde. Tyskland har meldt sig ind i den internationale antidoping direktorat WADA (World Anti-Doping Agency), som kæmper for en renere sport over hele verden. Derudover har Tyskland også stiftet deres antidoping direktorat NADA (National Anti-Doping Agentur).

Diskussion

Der er blevet meget størrer kontrol, flere check og en strammere lovgivning siden 1963. Problemerne med doping er til dels blevet mindre indenfor konkurrence sport, men problemet er dog blevet mere lokalt. Flere og flere er begyndt at bruge anabolske sterroider i deres lokale motionscenter. Det er her sværre at lave kontrol, da fitnesscentererne er en forretning, som ikke vil miste kunder. Dette kan ogse ses i vores analyse af doping i Berlin. Firness centrerne vil ikke sige noget om deres kunder, og at spørge dem er helt udelukket, da det vil skade deres ry.

AT gruppe 3's besvarelse (Line, Sandra, Kenneth og Louis)

Problemformulering

Vi vil redegøre for nazisternes fremstød op til De Olympiske Lege i Berlin i 1936 og undersøge hvilke teorier der ligger til grund for Hitler ariske raceteori. Dernæst vil vi undersøge og sammenligne hvilke resultater den ariske race opnåede ved OL i forhold til den jødiske og negroide race. Afsluttende vil vi diskuterer, om legene i 1936 blev det ønskede propaganda fremstød for Hitlers racediskriminerende og nazistiske tankegang.

Metode

Historisk metode

Vi har med hensyn til historie ikke bare arbejdet med de ‘rå’ kilder, men i meget høj grad på andre historikeres resultater. Vi har set på forskellige fremstillinger af grupper af kilder, og ud fra disse lavet vores egen fremstilling, og igen ud fra den fundet frem til en konklusion. Vi har ved vores egen fremstilling først gået ud fra vores problemformulering, hvor vi ud fra vores hovedproblemstilling får nogle forskellige spørgsmål som vi så forsøger at svare på. Når vi har vores spørgsmål kan vi så begynde at finde vore baggrundsmateriale og vores kilder, som vi derefter kan begynde at analysere de oplysninger vi får og sortere det relevante fra. Herunder kommer også kildekritikken hvor vi vurderer troværdigheden af de enkelte kilder, heruder de obligatoriske punkter med afsender, indhold, modtager og brugbarheden. Når vi fundet vores kilder troværdige, kan vi begynde at sammenstykke en konklusion.

 

Naturvidenskabelig metode

Den grundlæggende tankegang i biologi er, at der findes en sandhed om forhold i naturen, som man langt fra kender, men som man kan afdække ved at observere og undersøge. Der er især to arbejdsmetoder, som man ofte anvender: systematiske observationer og det kontrollerede eksperiment. Vi har set på nogle systematiske observationer, og ud fra dem har vi så fået noget af vores konklusion. Vi har herefter set på hvorfor vores systematiske observationer arter sig som de gør, altså induktivt arbejde. Vi har set på vores resultater i forhold til den teori som Hitler havde, og derfra sammenfattet vores endelige konklusion.

 

Konklusion

De Olympiske Lege i Berlin 1936 kan betragtes både som en succes for Hitlers nazistiske Tyskland og som et nederlag. Legende blev de største og mest ekstravagante for den tid, og det var Hitler som indførte den olympiske tradition med flammen og åbningsceremonien. Samtidig var Tyskland det land som vandt flest medaljer under legende og samtidig blev det en kæmpe propaganda succes for NSDAP. Udadtil kom Tyskland til at fremstå som et harmonisk land, hvor alt var i sin skønneste orden, selvom sandheden selvfølgelig var en ganske anden. For første gang i historien blev legende i 1936 TV dækket. Journalister fra for eksempel USA som efter Første Verdens krigs slutning havde været yderst kritiske overfor Tyskland, fortalte nu hvor imponerende Tyskland var. Hvis man kun betragter denne del af Hitlers olympiske lege, må det betragtes som en succes. Hitler fik styrket billedet af Tyskland udadtil ved at udnytte en ellers politisk neutral sportsbegivenhed. Men Hitler havde også andre planer med legene i 1936. De skulle nemlig styrke hans raceteori, og bevise at den ariske race er alle andre racer overlegne. Dette blev desværre ikke tilfældet. Selvom Tyskland vandt hovedparten i medaljerne det år, var det ikke dem, som trak overskrifterne. Den sorte amerikanske sprinter Jesse Owens vandt 4 medaljer og var publikums darling. Stort set alle de jøder og afroamerikaner som deltog i legene gik sejrrigt derfra. Dette styrkede absolut ikke Hitlers racistiske menneskesyn og på dette punkt må legene i 1936 betragtes som en kæmpe fiasko for Hitler. Et tydeligt eksempel på, at dette ikke behagede Hitler, kom til udtryk ved medaljeoverrækkelsen. Her ville Hitler ikke trykke de ikke ”rene” atleters hånd ved overrækkelsen af deres medaljer.