fredag den 26. marts 2010

Dag 5

Sidste dag i Berlin, fredag, startede med at pakke alle tingene sammen og rydde pænt op på værelserne. Derefter skulle vi ned og have morgenmad kl. 08:00. Bagagen skulle så ud af hotellet og hen til bussen, hvor den stod imens vi derefter delte os i to grupper - de der ville i Zoologischer Garten Berlin og de der ville noget andet; hovedsageligt de der ville shoppe det sidste.
Ærgeligt var det, da vi skulle mødes ved bussen, for vejret havde været stigende hele ugen, så fredag var der endt med at være pænt og nydeligt shortsvejr. Da vi så endelig kom hjem blev vi modtaget med regn og gråvejr.
12:15 mødtes vi altså ved bussen og turen gik hjem ad mod gymnasiet. På hjemturen var de fleste udkørte efter en hård uge i Berlin.
Efter to stop, hvor der bl.a. var mulighed for at handle i grænsebutikkerne, var vi hjemme i Hobro omkring kl. 22-tiden.