Vi vil redegøre for doping og dens virkning på kroppen. Derefter vil vi undersøge doping i DDR, for at se om staten var medvirkende til at påvirke atleterne til at tage doping, eller om de gjorde det af egen fri vilje. Derudover vil vi analysere berlinernes holdning til doping i dag, og om staten har ændret synspunkt. Vi vil vurdere om doping var meget udbredt blandt atleterne i DDR i forhold til resten af verden og om staten havde stor indflydelse. Til sidst vil vi diskutere om staten har gjort nok for at stoppe doping, siden dopingreglerne blev indført i 1963
Indledning:
I dette AT 5 vil vi se nærmere på kroppen i Berlin. Vi vil fokusere på doping i DDR i forhold til doping i Berlin i dag. Doping er specielt udbredt blandt idrætsudøvere for at forbedre deres præstationer. Doping har eksisteret ligeså længe der har været konkurrencer i idræt, men blev et udbredt fænomen i det 20. århundrede. Under OL i Berlin i 1936 var doping tilladt, og det blev først taget op som et væsentligt problem i 1959. To år senere nedsatte Den Internationale Olympiske Komité (IOC) en kommission til at se på problemet. I midten af 1960’erne blev den første antidopinglov vedtaget, og der blev udarbejdet en liste over de forbudte dopingstoffer. Denne liste er blevet udvidet siden og synet på stofferne er blevet strammet betydeligtI det tidligere Østtyskland (DDR) blev sport gjort til noget politisk. Staten brugte enorme summer på idrætten for at give østtyskerne nogle nationale idoler at se op til og for at gøre landet og dets styreform kendt over hele verden. Talentspejdere fandt de største talenter i en meget tidlig alder og anbragte dem i specielle idrætsskoler, hvor de blev trænet med de mest avancerede træningsmetoder og – teknikker.På grund af denne satsning blev DDR den mest vindende sportsnation i forhold til indbyggertallet. Allerede i 1936 gik der rygter om at tyske atleter fik testosteron under deres forberedelse til OL i Berlin. Vi vil se nærmere på om de østtyske atleter blev presset til doping, for at DDR kunne blive en anerkendt sportsnation. Ved en voxpop vil vi spørge berlinerne om deres holdning til doping i dag, og igennem litteratur vil vi vurdere om Tyskland har ændret holdning med hensyn til doping.
Doping og dens virkning på kroppen.
Drømmen om at blive nummer 1 har altid eksisteret og sportsfolk vil gå ud i ekstremerne for at vinde. Under kategorien doping findes mange forskellige stoffer, der alle fremmer ens præstationsevner. Vi vil tage udgangspunkt i anabole steroider, da det var det stof der typisk blev brugt under DDR’s styre, for at give østtyskerne idoler at se op til og gøre landet og dets styreform kendt over hele verden. Anabole steroider er alle stoffer som er kemiske efterligninger af testosteron. Testosteron er det mandlige kønshormon, der bevirker at mænd har en større kropsbygning, kropsstørrelse og muskelstyrke end kvinder. Indtagelse af anabole steroider påvirker kroppen så at man får en hurtigere opbygning af muskler. Derudover påvirker anabole steroider også vævsopbygningen således at man hurtigere genopbygger det væv som man nedbryder ved træning, og derved kan man træne hårdere.
De anabole steroider virker på den måde at de passerer cellemembranen og bindes til en receptor. Receptoren og hormonet transporteres ind i cellekernen, hvor det påvirker DNA’et. Herved forøges hastigheden af proteinsyntesen og muskelproteinet produceres hurtigere.
Bivirkninger
Den værste bivirkning, der kan føre til dødsfald ved indtagelse af anabole steroider er øget åreforkalkning. Det skyldes at fedt i store mængder bliver transporteret rundt i kroppen, og det medfører at mange dør af hjertekarsygdomme i en ung alder. En anden bivirkning er ændret psyke hos misbrugerne, som kan få en meget aggressiv adfærd. Testosteron og anabole steroider har en muskelopbyggende effekt og påvirker at kvinder får mandlige træk. De kan få en dybere stemme, skægvækst og forstørret klitoris. Hos mænd kan et overdrevet misbrug føre til udvikling af bryster.
Hvor udbredt var doping i DDR? Tog atleterne selv initiativ til doping, eller blev de presset af staten? Hvordan er statens holdning til doping i dag?
Doping var meget udbredt i Østtyskland. Størstedelen af de tyske professionelle sportsudøvere tog anabole medikamenter, der blev udviklet og fremstillet i Østtyskland.
Mange uprofessionelle sportsfolk tog også doping, og dette var muligt, fordi DDR ikke førte nogen som helst form for dopingkontrol. Faktisk havde staten sine egne store dopingprojekter.
Ved 1976 OL’et i Montreal vandt DDR bemærkelsesværdig mange medaljer, selvom DDR ikke var kendt for at være en specielt vindende stat. Senere viste det sig også at DDR førte store organiserede dopingprogrammer. Dette gjorde de for at få DDR til at fremstå som en stærk stat, der gjorde meget for sporten.
DDR lavede i 1964 forsøg, med forskellige anabole medikamenter, i den statslige sportsklub Dynamo. Forsøgene var meget vellykkede, og doping bredte sig hurtigt til hele DDR.
Nogle af atleterne vidste ikke engang selv at de blev dopet.
I dag har den tyske stat ændret sin holdning til doping markant. I dag er det fuldstændig ulovligt at sælge eller bruge doping på nogen som helst måde. Tyskland har meldt sig ind i den internationale antidoping direktorat WADA (World Anti-Doping Agency), som kæmper for en renere sport over hele verden. Derudover har Tyskland også stiftet deres antidoping direktorat NADA (National Anti-Doping Agentur).
Diskussion
Der er blevet meget størrer kontrol, flere check og en strammere lovgivning siden 1963. Problemerne med doping er til dels blevet mindre indenfor konkurrence sport, men problemet er dog blevet mere lokalt. Flere og flere er begyndt at bruge anabolske sterroider i deres lokale motionscenter. Det er her sværre at lave kontrol, da fitnesscentererne er en forretning, som ikke vil miste kunder. Dette kan ogse ses i vores analyse af doping i Berlin. Firness centrerne vil ikke sige noget om deres kunder, og at spørge dem er helt udelukket, da det vil skade deres ry.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar